Top billede
Forside » Presse » Presse » Bevola bruger CSR som strategisk drivkraft

Bevola bruger CSR som strategisk drivkraft

Bevola har igennem de seneste år arbejdet med en række CSR-projekter i hele gruppen og i hele bredden af CSR. ”Under paraplyen CSR ligger grundlaget for at skabe en bæredygtig virksomhed, hvilket betyder fokus på områder som klima, arbejdsmiljø og socialt engagement – men dybest set handler det jo blot om at opføre sig ordentligt”, siger direktør Tommy Horn.

Adm. direktør Tommy Horn -

Bevola har markedets bredeste produktplatform til opbygning af lastbiler, hængere og trailere. Ydermere tilbyder Bevola løsninger til industri, bygge og anlæg samt den offentlige sektor. I februar 2012 igangsætter Bevola et projektforløb, hvor en studerende fra CBS skal forme virksomhedens CSR-koncept "BevoCare". BevoCare er de fremtidige rammer for Bevolas CSR-koncept, der indeholder parametre, der dækker over hele bredden af CSR aktiviteterne i en bæredygtig virksomhed. 

"Bevola har allerede en stor del af indholdet til konceptet", siger Tommy Horn, "det ligger dog spredt som enkelte fokusområder i virksomheden. Bevola optager løbende elever, vi har altid én eller flere funktionshæmmede medarbejdere i organisationen, og vi bruger mange penge på arbejdsmiljø og sikkerhed. Ydermere har vi en seniorordning, og vi arbejder målrettet med medarbejdersundhed herunder rygestop og motion. Vi understøtter også kræftbekæmpelse og donerer løbende penge til godtgørende formål. Derudover har Bevola deltaget i udviklingen af et etisk kodeks til forbedring af samarbejdet omkring offentlige udbud." 

Tommy Horn fortæller også, at Bevola er mere kundespecifik. Det vil sige, at de har udviklet værktøjer og rutiner, så de kan hjælpe deres kunder med forretningsudvikling, markedsføring og produktudvikling. "Er det CSR? Ja, vi anser det som en samfundsmæssig gevinst, når vi uden vederlag kan hjælpe vores kunder til en øget konkurrenceevne. Denne hjælp ville kunderne ikke have mulighed for at betale sig fra via dyre management konsulenter, og vi redder faktisk virksomheder fra at gå konkurs", siger Tommy Horn. 

Hvad giver CSR til virksomheden?
 
Skeptikere vil spørge hvorfor en virksomhed overhovedet vil gøre alle disse ting - er det ikke spild af tid og penge? "Der er faktisk penge og øget indtjening i at tænke CSR, og så er CSR allerede et krav for større virksomheder", udtaler Tommy Horn. "Skal man handle med det offentlige, så vil der i de kommende år komme et helt katalog af CSR krav som virksomhederne skal leve op til, for at få del i den offentlige ordrepulje". 

Bevola har flere eksempler på, at der er en direkte linje mellem deres CSR aktiviteter og en øget konkurrence- og indtjeningsevne. "Vi har oplevet, at CSR kan flytte markedsandele og skabe direkte vækst samt i flere tilfælde har CSR været vigtigere end pris", siger Tommy Horn. 

CSR er også et marketing- og salgsværktøj. Man skal fortælle, hvad man gør til både kunder, leverandører og det offentlige rum og CSR er afgørende for at skabe sig det gode omdømme. Ifølge Tommy Horn er der to ord, som vi alle vil stifte bekendtskab med i fremtiden, og det er bæredygtighed og omdømme. Begge er områder man skal innovere på og værne om og ikke mindst leve op til. Derfor er det vigtigt, at man er ærlig i sine budskaber, ellers gennemskues man hurtigt og så giver det den modsatte effekt, konkluderer han. 

Flere skal med på CSR-bølgen
 
Bevola er medlem af Vinsa, Zero Carbon Network, og de indgår i en gruppe, der etableres af Ringsted Kommune, for at fremme CSR for kommunens virksomheder. Formålet er at udbrede kendskabet til CSR i hele Ringsted kommune og få så mange virksomheder, store som små, med på CSR-bølgen. 
"Vi vil skabe et simpelt værktøj, der kan bruges af alle virksomheder og forretninger. Derudover vil vi afmystificere begrebet, således at CSR ikke ses som et uoverskueligt spøgelse, men som et forretningsmæssigt sundt værktøj, der i øvrigt kan skaleres i omfang, til den enkeltes virksomheds ambitionsniveau. Mit bedste råd til alle er, kom i gang og lad CSR være en strategisk og aktiv drivkraft i virksomheden til bedre resultater", udtaler Tommy Horn. 

 

Artiklen er taget fra Vinsa - Virksomhedsnetværk for socialt ansvar. 

Kontakt os for at høre mere - Vil du høre mere om vores produkter

 

  • Kitløsninger er vejen frem

    Hvorfor bruge tid på at finde mange forskellige leverandører, bruge tid på administration af varerne ? Og ikke at forglemme arbejdet med at montere alle dele selv, når Bevola gør arbejdet for dig ?
    Læs mere om kitløsninger >>
  • Akselsalget eksploderer

    Året 2012 startede med et brag af et akselsalg med et enestående salg af 180 aksler fordelt over 5 lande : Sverige, Norge, Danmark, Finland og Irland, alene i Januar måned og successen fortsætter ufortrødent.
    Klik her for at læse mere om aksler >>
  • Erhvervspris til Bevola

    Bevola fik overrakt Nordeas erhvervspris 2011 den 31 januar 2012. Læs mere om hvorfor Bevola modtog prisen.
    Læs mere om prismodtagelsen >>